Udgangspunktet for vikardækning i skolen

Vikardækning i skolen bliver ofte aktuelt, når en lærer pludselig må melde sig syg eller skal på kursus. I sådanne situationer er det nødvendigt hurtigt at finde en løsning, så eleverne ikke efterlades uden undervisning eller opsyn. Mulighederne for at dække timerne spænder fra at lade parallelle lærere tage over, til at inddrage eksterne vikarer eller benytte skolens egne faste vikarer. Den valgte model har stor betydning for både elevernes oplevelse og det faglige udbytte. Økonomi spiller naturligvis ind, men det handler i høj grad også om fleksibilitet og om at få skolens hverdag til at fungere, selv når planer ændres med kort varsel.

Faste vikarer eller eksterne vikarbureauer

Mange skoler står over for valget mellem at have faste vikarer ansat eller at benytte eksterne vikarbureauer. Vikarer, der er en fast del af skolens personale, kender eleverne, rutinerne og kollegerne, og de kan ofte træde ind i undervisningen uden større forberedelse. Det skaber tryghed og kontinuitet. Eksterne vikarbureauer kan til gengæld tilbyde hurtig hjælp, især hvis flere lærere er fraværende samtidig, og kapaciteten blandt de faste vikarer ikke slår til. Der kan dog opstå udfordringer, hvis en vikar udefra ikke er bekendt med skolens kultur, regler eller elevernes behov. Prisen for vikardækning varierer også. En fast vikar aflønnes efter gældende overenskomst, mens bureauvikarer oftest faktureres pr. time med et tillæg. Hvis en skole eksempelvis bruger ekstern dækning til 30 lektioner om måneden til 250 kroner pr. time, bliver det 7.500 kroner om måneden alene i vikarudgifter. Derfor skal økonomien indgå i overvejelserne, men det er ikke den eneste faktor.

Udnyttelse af personalets ressourcer internt

Nogle skoler vælger at lade de faste lærere tage ekstra lektioner, når der opstår behov for vikardækning. Det betyder, at en lærer kan blive bedt om at undervise i en lektion, der ellers var afsat til forberedelse eller møder. Fordelen ved denne løsning er, at eleverne får undervisning af en kendt person, og læreren kan hurtigt sætte sig ind i undervisningen. Omvendt kan det øge presset på lærerne, hvis det bliver en hyppig løsning. Hvis fire lærere hver tager to ekstra vikartimer om ugen, skal der findes plads til otte ekstra timer i et allerede presset skema. På længere sigt kan det føre til utilfredshed og øget fravær blandt personalet, hvis balancen mellem arbejdsopgaver og forberedelsestid ikke opretholdes. Flere skoler benytter i stigende grad digitale systemer, som understøtter automatisk vikardækning og hjælper med at fordele opgaverne mere retfærdigt blandt medarbejderne.

Digital vikardækning og fjernundervisning som alternativ

Flere skoler har taget digitale løsninger i brug, når vikardækning skal findes med kort varsel. En lærer, der ikke kan møde fysisk, kan undervise via video eller stille digitale opgaver til rådighed for klassen. Det forudsætter, at eleverne har adgang til computere eller tablets, og at der er en voksen til stede i lokalet, som kan hjælpe med praktiske ting og sørge for ro. I udskolingen oplever mange elever, at denne model fungerer, fordi de er mere selvkørende. I de yngste klasser er det ofte sværere at fastholde koncentrationen uden en fysisk tilstedeværende underviser. Derfor bruges digitale løsninger oftest ved kortvarigt fravær, hvor det er realistisk at fastholde indholdet, selvom læreren ikke er i klassen.

Fordeling af vikartimer på tværs af klassetrin

På nogle skoler vælger man at samle elever fra flere klasser, hvis der mangler en lærer. Eksempelvis kan 4. og 5. klasse undervises sammen i matematik, hvis det praktisk kan lade sig gøre. Læreren tilpasser så indholdet, så det giver mening for begge klassetrin. Denne metode kræver, at lokalerne er store nok, og at læreren kan håndtere en større elevgruppe. Det er en løsning, der sikrer, at undervisningen ikke aflyses, men det kan påvirke kvaliteten, især hvis det bliver en fast praksis. Eleverne får stadig undervisning, og vikarbudgettet bliver mindre belastet, men der skal tages hensyn til, hvor ofte denne løsning benyttes.

Forberedte vikarmapper og planlagte materialer

Mange lærere laver på forhånd såkaldte vikarmapper med opgaver og instruktioner, til brug hvis de ikke selv kan være til stede. Det kan være regneopgaver, læsetekster eller kreative aktiviteter, som ikke kræver stor faglig vejledning, men stadig giver eleverne noget meningsfuldt at arbejde med. På den måde kan enhver voksen føre klassen gennem lektionen, og eleverne oplever en vis kontinuitet. For eksempel kan en danskvikar få udleveret en mappe med læseopgaver, arbejdsark og instruktioner om tidsforbrug for de enkelte opgaver. Det hjælper undervisningen på vej, så den ikke går helt i stå, selvom den faste lærer er fraværende.

Overvejelser ved valg af vikarmodel

Valget af løsning afhænger af skolens størrelse, økonomiske rammer og ikke mindst elevernes behov. Mindre skoler har måske ikke mulighed for at have faste vikarer og er derfor mere afhængige af fleksibilitet blandt det eksisterende personale. På større skoler kan det lettere lade sig gøre at ansætte faste vikarer eller indgå aftaler med vikarbureauer. Det har også betydning, hvordan vikardækningen påvirker undervisningsmiljøet. Mange forskellige vikarer og skiftende voksne kan skabe uro, mens for få alternativer kan føre til aflysninger. Et hensigtsmæssigt valg tager hensyn til både økonomi, trivsel og faglig kontinuitet, så eleverne oplever en stabil hverdag, selv når planerne ændrer sig.